Mit navn er Janne Bruun, og jeg er selvstændig Dynamics AX og Navision konsulent på områderne inden for Finans, lager/logistik, CRM og HR.
I perioden 1999-2013 har min dagligdag drejet sig om Dynamics AX, efterfulgt af 2½ år med Navision. Jeg har erfaringer fra begge sider af bordet, hvilket gør, at jeg har nemt ved at forstå brugernes daglige udfordringer og forretningsprocesser.
Jeg kan hjælpe dig og din virksomhed med opsætning af Dynamics AX eller Nav. Jeg har stor erfaring omkring implementering af økonomisystemet, og jeg kan vejlede og guide i forhold til arbejdsgangsændringer eller systemtilretninger. Ønskes der systemtilretninger kan jeg beskrive opgaven detaljeret, så det er til at forstå for en udvikler. Er der et ønske eller behov for uddannelse eller support i din virksomhed kan jeg også varetage denne del.
Lad mig høre fra dig – jeg håber at vi ses!
Venligst Janne